GLiMT arbejder med at kombinere cirkus, dans og fysisk teater til nye, udfordrende former, der kan udtrykke de spørgsmål, som er mest presserende i vores tid og samfund. GLiMT har igennem tiden skabt 15 større og mindre forestillinger, fået stor anerkendelse fra publikum og presse, og har turneret i Danmark, Sverige, Norge, Belgien, Frankrig, Schweiz, Italien, Spanien, Slovakiet, Østrig, Slovenien, Serbien og Chile.
GLiMTs scenekunstneriske arbejde udvikles sammen med hele det kunstneriske hold involveret i de specifikke projekter. Igennem tiden er der opstået en større og større fokus på relationen mellem fysisk performer og scenografi og det fysiske arbejde mellem begge. GLiMTs forestillinger spænder bredt; fra stedbestemte forestillinger i bygninger og skove, små intimforestillinger til større blackbox opsætninger.
De 2 kunstneriske ledere har hver deres tilgang til det kunstneriske arbejde og inspirerer og udfordrer hinanden i hver deres projekter. Dette gør også at der er en væsentlig udvikling og forskellighed i hver forestillings udtryk.
Udover GLiMT´s forestillinger skabes også større undervisningsprojekter, f. eks. Valby Sommercirkus, Evolution på Helsingør Lilleskole, ScenEx i Tårnby og det aktuelle projekt Viden i Kroppen.
GLiMT:
Camila Sarrazin
Kunstnerisk leder
camila(@)glimt.info
Lars Lindegaard Gregersen
Kunstnerisk leder
lars(@)glimt.info
Bestyrelse:
Josephine Randrup
Søren Flor
Helena Berglund