Det sidste Måltid

Hvordan endte vi her?

En samtidscirkusforestilling der med akrobatik, fysisk teater, dans, livemusik og masser af humor fører publikum gennem et sidste måltid. Det sidste måltid vi alle har sammen. Stemningen er unik, alt kan siges og gøres nu, da vi aldrig skal ses igen. Igennem 5 karakterers personlige fortællinger, der udbasuneres i løbet af måltidet, anes almene strømninger i samfundet og opfordrer til refleksion over egne situationer og vaner.

Publikum sidder med til bords og er helt tæt på de optrædende. Pludselig kan en gæst ikke holde sig tilbage, men må fortælle sin historie til de tilstedeværende.

Hvordan er karakteren endt her? Hvordan er vi alle endt her? Den sidste aften vi skal ses…

Det sidste måltid er ikke madteater, men i løbet af forestillingen er der en række serveringer. Ikke nødvendigvis mad, men serveringer, der alle spiller sammen med karakterernes historier gennem syn, hørelse, smag og lugt.

Premiere d. 7. marts 2024 hos GLiMT AMAGER. Spiller også hos Dynamo Workspace.

Det sidste Måltid er en co-produktion mellem GLiMT AMAGER og Dynamo Workspace.

Medvirkende: Fridamy Roth, Karl Dahl, Ambre Ros, Antoine Dupeyrot, Lars Lindegaard Gregersen
Iscenesætter: Lars Lindegaard Gregersen
Co-Komponist: Camilla Bang
Lysdesigner: Martin Danielsen
Kostumer: Camila Sarrazin
Dramaturgisk konsulent: Joen Højerslev
Konsulenter: Gry Lambertsen og Rune Vadstrøm
Instruktør-assistent: Liv Mikaela Sanz

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Københavns Kommune

Kontakt GLiMT