Vi søger netop nu en ulønnet praktikant i forbindelse med forestillingen Dans mig til livets ende.
Som praktikant vil du indgå i produktionen som Produktionsassistent, hvor du kommer til at gå til hånde med en række forskelligartede praktiske opgaver i forbindelse med forestillingen. Du kommer formentlig til både at arbejde sammen med vores tekniske leder, instruktøren og vores producent.
Om GLiMT
GLiMT arbejder med at kombinere cirkus, dans og fysisk teater til nye, udfordrende former.
GLiMTs scenekunstneriske arbejde udvikles sammen med hele det kunstneriske hold involveret i de specifikke projekter.
Om ”Dans mig til livets ende”
Dans mig til livets ende er en fest! En hyldest til glæde og social samvær.
Gæsterne starter på den første time i Boleroens dans. Værtinden byder velkommen og musikeren spiller op. Midt i dansen kommer en postmand fra en forgangen tid ind i rummet… Han ved ikke hvorfor han er her, men han har breve med, sendt her, til disse mennesker.
Historier, dans og breve flettes sammen, og gennem fysiske udtryk, dans, tekst og live musik tager vi af sted på en undersøgelse af forskellige tiders former for kommunikation. Ældre tiders fysiske møder, senere tiders breve, og moderne tiders virtuelle kommunikation.
Og gennem dansen genfindes en kommunikation alle generationer kan være fælles om.
Læs mere om forestillingen her: www.glimt.info/da/dans-mig-til-livets-ende
Ansøgning
Hvis du er interesseret i at blive praktikant, så send en ansøgning, hvor du fortæller os hvem du er og hvorfor du gerne vil være praktikant, og vedhæft et CV.
Ansøgning sendes til instruktør Camila Sarrazin på camilasarrazin@gmail.com
Skriv ”produktionsassistent” i emnefeltet.
Praktikforløbet er ulønnet og kan være del af en uddannelse eller virksomhedspraktik.