Til september kan du opdage en ny verden ude i skoven… Der har vi nemlig premiere på vores nye forestilling, “Vesta”.
Rundt om en bålplads ude midt i skoven sidder vi, mens vi lytter til lokale historier, der langsomt forvandler sig til myter. Fortælleren er en mystisk kvinde – vores vært, denne sensommeraften. En stor gryde står over den knitrende ild og bobler, mens musikken akkompagnerer skovens lyde.
“Vesta” er en intim oplevelse midt ude i Pinseskoven med historiefortælling, hvor ilden og omgivelserne skaber en tidløs følelse af fællesskab, familie og hjem.
Det er gratis at deltage, og kræver blot at du booker din billet i forvejen.