oktober 15, 2018 Redaktør

GLiMT deltager i Teaterseminar og på CINARS 2018

Den 16. november drager vi til Kolding, for at deltage i det årlige Teaterseminar, som arrangeres af Danmarks Teaterforeninger. På seminaret skal vi præsentere vores turnéforestillinger, og tage første spadestik i forhold til at planlægge turné med vores forestillinger i sæson 2019/20.

På dette års teaterseminar handler det primært om “Dans mig til livets ende”, og som noget nyt deltager vi med en såkaldt “intimscene”. Her får vi mulighed for at præsentere forestillingen i et anderledes format, hvor en mindre gruppe arrangører tilbringer en halv time i selskab med os. Det er et nyt tiltag, og vi glæder os helt enormt til at skulle dele forestillingen med resten af landet.

Samtidig med teaterseminaret løber CINARS af stablen – en stor konference for scenekunst, nycirkus, musik og meget andet, som sker hvert andet år i Montreal, Canada. Her skal vores ene kunstneriske leder, Lars Lindegaard Gregersen, være med i år, og præsentere vores turnérepertoire for hundredevis af arrangører fra hele verden. Lars er af sted på CINARS som en del af den fælles danske stand, hvor en række andre danske kompagnier også er repræsenteret.

Læs mere om CINARS her: https://cinars.org/cinars

Kontakt GLiMT