Vi elsker når en gammel yndlingsforestilling fortsætter med at turnere, og udvikle sig – og det er i høj grad tilfældet med “Sisyphus Ascending”.
Forestillingen havde premiere i 2008, og har turneret siden – senest til Les Boreales festivalen i Normandiet. Nu skal forestillingen på landevejene igen, denne gang til Lys over Lolland.
Forestillingen spiller d. 31. august, kl. 20:00 i Koncertsalen på Saxkøbing Sukkerfabrik.
“Sisyphus Ascending” er en poetisk, skarp og morsom fortolkning af den græske myte om Sisyfos, som til evig tid er dømt til at rulle en klippe op ad et bjerg, for blot at se den rulle ned igen, så han må starte helt forfra. Her portrætteres myten gennem et viuelt og fysisk stærkt stykke ny-cirkus.
Klik her for at læse mere om Lys over Lolland, og booke din billet til forestillingen.