november 12, 2015 Redaktør

En sæson fuld af spændende projekter

Foto Soeren Meisner

Som efteråret sniger sig godt og grundigt ind under huden, ser vi frem til en ny sæson. Det bliver et langt nyhedsopslag, men med en masse gode ting der sker!

Her kan du læse om:

– “Sisyphus Ascending” på Les Boreales festivalen i Frankrig

– “Empty Steps” efterårs turné

– “UNDERSKOVEN” genopsat i 2016

– Velkommen til GLiMT´s nye producent/manager, og hvor man kan møde GLiMT her i efteråret

– GLiMT af kommende projekter; “RAMMER”, “Det der er Tilbage”, Undervisnings projekt i Tårnby starter, GLiMT til CARD2 konference og “Er Du Os?” til OrienteOccidente festival i Italien.

 

Sisyphus Ascending på Les Boreales, Frankrig

Sisyphus Ascending, en moderne fortolkning af Sisyfosmyten, spiller på den franske festival for nordisk kunst, Les Boreales, d. 17 november på La Renaissance teatret i Caen, Normandiet.

Vi ser virkelig meget frem til at præsentere denne forestilling i Frankrig. En stor inspiration for forestillingen har været Albert Camus´ essay om Sisyfos, og det bliver spændende at se det franske publikums reaktioner.

Se mere om Sisyphus Ascending her

Se mere om Les Boreales her

 

 

Empty Steps på efterårs turné

Empty Steps, der handler om en dag i 2 gadebørns liv, spiller på forskellige teatre, skoler og festivaler i løbet af efteråret.

Det bliver mere og mere tydeligt hvor godt forestillingen virker for børn og unge, især når den efterfølges af en snak om forestillingen og gadebørns situation i verden.

Se mere om forestillingen her

Empty Steps har spillet og spiller de følgende dage:

  1. & 3. Oktober @ Aarhus børneteater festival, Bora Bora
  2. Oktober @ Kulturkraft Halsnæs, Kulturhuset, Halsnæs
  3. November @ Helsingør Lilleskole
  4. November @ Teater og Musikhuset Vostrup, Tarm

 

UNDERSKOVEN genopsat

I sommers opsatte vi den stedspecifikke forestilling Underskoven i Amager Naturpark. Det blev en stor succes, med mere end 30 forestillinger og over 1300 publikummer, unge som gamle, ude i skoven med os. I maj og juni 2016, videreudvikler vi forestillingen og genopsætter den i en ny 3 ugers periode.

Publikum følger en pige i hendes søgen efter hendes far, længere og længere ind i Underskoven, der minder faretruende meget om dele i pigens underbevidsthed.

Det er både natur og scenekunst blandet sammen så det forhøjer begge oplevelser!

Se videotrailer fra forestillingen her

 

Velkommen Jonas Schou Hansen, GLiMT´s nye manager

Jonas Schou Hansen har arbejdet med GLiMT siden april hvor han startede som turnékoordinator. Det har vi været overordentlig glade for, så nu overtager han flere opgaver som GLiMT´s manager og kommer også til at stå for koordineringen og logistikken i forbindelse med GLiMT´s projekter.

Han repræsenterer GLiMT ved flere lejligheder i dette efterår, i Frankrig til festivalen Circa i Auch, I Budapest til IETM og i Frederikshavn til det årlige DT-seminar.

 

GLiMT af kommende projekter…

GLiMT´s næste forestilling “RAMMER” har premiere i januar 2017. Det er en co-produktion med egnsteatret Limfjordsteatret. I foråret 2016 går vi igang med udvikling af forestillingen med et fantastisk hold kunstnere. “RAMMER” er instrueret af Lars Lindegaard Gregersen og handler om forholdet mellem individer og samfundets sociale regler.

“RAMMER” har premiere på Limfjordsteatret og tager efterfølgende på Danmarks turné.

Læs mere om RAMMER her

Se en teaser video her

Igennem 2016/17, udvikler og producerer GLiMT også Camila Sarrazin´s næste forestilling “Det der er tilbage”. En forestilling om sorgen og følelserne de efterladte sidder tilbage med efter en nær person er gået bort. Den bliver skabt med flere partnere i Danmark, både teatre, kulturhuse og kirker, og skal spille primært i kirkerum.

Igennem 10 uger i foråret 2016, står GLiMT for et større undervisningsprojekt i vores hjemby, Tårnby. Det er et samarbejde mellem GLiMT, Pædagogisk Udviklingscenter, Kulturzonen og Tårnbys klubber og Ungdomsskole. Unge fra 8 skoler, 3 klubber, 1 ungdomskole og 1 musikskole er involveret. og mere end 200 unge kommer til at prøve luftakrobatik, moderne dans, dobbel akrobatik, fysisk teater og livemusik komposition. Sammen skaber de tilsidst en forestilling i Kulturhuset Kulturzonen i Tårnby.

Lars Lindegaard Gregersen deltager i konferencen om moderne cirkus “CARD2” i Stockholm i december. Han står for en åben præsentation omkring “The physical metaphors of contemporary circus” med en efterfølgende åben diskussion.

Se mere om CARD2 her

Og tilsidst, det er lige blevet konfirmeret at GLiMT præsenterer “Er Du Os?” på OrienteOccidente festivalen d. 17 februar 2016, i det smukke Teatro Sanbapolis i Trento, Italien.

Se mere om OrienteOccidente her

 

Vi glæder os til at se jer! Kontakt os endelig for mere information om vores projekter og forestillinger

GLiMT,

Camila Sarrazin, Lars Lindegaard Gregersen & Jonas Schou Hansen

Kontakt GLiMT