”Jeg har gemt stumperne af en ødelagt træskulptur.
Jeg har de her stumper, og jeg kan ikke give slip på dem.
Jeg passer på dem i en æske med mine mest værdifulde ting.
Jeg kommer aldrig til at kunne smide dem væk.
De her stumper er det der er tilbage af den person jeg elskede, og i dag kan jeg kun elske hende ved at huske det der var, og længes efter det vi var sammen.
Hun er her ikke længere, og disse ting er det der er tilbage af hende.
Når jeg lukker øjnene forsøger jeg at huske hende.
Men mindet begynder at miste sin klarhed.
Pludselig kan jeg ikke huske om hun havde lange eller korte øjenvipper.
Detaljerne falmer, og det føles som om jeg er ved at miste det der er tilbage – minderne, og historierne.”

”Det der er tilbage” er en anderledes teateroplevelse, som udforsker det der er tilbage efter nogen, der stod en nær, er gået bort. En performer og en operasangerinde tager publikum med på en intim rejse gennem det der er tilbage af nogen – gennem objekterne, minderne og historierne.

Sammen går vi gennem en tunnel strikket sammen af et livs efterladenskaber, og vi oplever på egen krop kærligheden for den person der er gået bort, og længslen, og tabet. Og måske kommer vi til at tænke på nogen vi selv har mistet, og på det der er tilbage af dem.

Premiere: 20. April 2017 på det gamle Skt Elisabeth Hospital på Amager, København.

Turné i 2017:
Forestillingen turnerede på tværs af Danmark i august og september 2017. Turnéplanen så således ud:

12/08 @ Teater Nordkraft, under Aalborg Operafestival, kl. 18:00 & 20:00
11/09 @ Kulturzonen i Tårnby, kl. 17:00 og 19:00
14/09 @ Ranum Kirke (arrangeret af Vesthimmerlands Teaterforening), kl. 18:00 & 20:00
16/09 @ Den Fynske Opera / Teater Momentum, kl. 14:00, 17:30 & 19:30
19/09 @ Korsvejskirken i Tårnby, kl. 18:00 og 20:00
20/09 @ Brønshøj Kirke, kl. 18:00 og 20:00
26/09 @ Frederiksholm Kirke, kl. 18:00 og 20:00
28/09 @ Skagen Kirke (arrangeret af Kulturhus Kappelborg), kl. 15:00, 17:00 & 19:30
30/09 @ Kolby Kirke på Samsø, kl. 12:00 og 14:00

Pressen skrev:
”Rørende og magisk”
★★★★★★ Kulturkongen.dk

”Virkelig fin, nærmest meditativ og smuk forestilling.”
★★★★★ Kulturkongen.dk

‘Det der er tilbage’ er en helt igennem smuk fortælling, der uden tvivl vil røre dig. Den er tilpas mystisk og særdeles relevant. Den handler om dig selv og dine følelser.”
★★★★★ Scenekanten.com

“Forestillingen er poetisk og med en virkelig flot æstetik”
★★★★ Teater1

“en lille fin poetisk forestilling der til tider fremstår ligeså skrøbelig som et barndomsminde.”
★★★★ Thor Kidmose / WRDSMTH

Video-trailer

For pressen
For at downloade pressemateriale og pressefotos, klik her.

Galleri

Kontakt GLiMT