marts 2, 2017 Redaktør

Praktikanter søges til “Det der er tilbage”

Plakat07_bg

Vi søger praktikanter i forbindelse med vores forestilling, ”Det der er tilbage”, som spiller d. 20/04 – 11/05 på Amager.

Der er mulighed for virksomhedspraktik, praktik under studie, og andre ordninger. Vi har brug for assistance på følgende områder:

2-3 Produktionspraktikanter: Produktionspraktikanterne vil få ansvar for afvikling af prøver og forestillinger, samt gå instruktøren og teknikeren til hånde med div. forefaldende praktiske, produktionsmæssige opgaver under prøveforløbet.
Prøverne ligger d. 21/03 – 20/04, og forestillingen spiller i perioden d. 20/04 – 11/05.

1-2 Kommunikationspraktikanter: Primære opgaver inkluderer planlægning og afvikling af markedsføring, bl.a. gennem sociale medier, samt andre forefaldende kommunikationsopgaver. Kommunikationsassistenter vil skulle tage ansvar for en række konkrete opgaver, under opsyn af producent Jonas Schou Hansen.
Opgaverne ligger primært i marts-april 2017, med nogen fleksibilitet omkring datoerne.

Hvis det har interesse kan praktikforløbene også udvides til at inkludere flere/andre opgaver.

”Det der er tilbage” er en anderledes teateroplevelse om det, der er tilbage efter nogen er gået bort. En operasanger og en danser fører publikum gennem en tunnel hæklet sammen af drivtømmeret fra et levet liv – gennem minderne og følelserne, der er tilbage efter den, der er gået bort.

Forestillingen spiller i kirkesalen i det tidligere Skt. Elisabeth Hospital på Amager (nu Psykiatrisk Center Amager).
Medvirkende: Annika Kompart, Johanne Højlund, Karl Sørensen
Instruktør/koreograf/scenograf: Camila Sarrazin
Komponist: Hanne Raffnsøe

Praktikforløbet er ulønnet og kan være del af en uddannelse eller virksomhedspraktik. Hvis vi har fanget din interesse, så kontakt producent Jonas Schou Hansen på jonas@glimt.info eller tlf. 2860 5521.

Kontakt GLiMT