Er du os?

UDEN DEM – INTET OS!

En historie om et menneske, jorden og det omgivende samfund, om menneskets natur og vores forhold til vort hjemsted.

Ovenpå en enorm rebknude, der hænger i et reb fra loftet og svajer blidt, sidder en mand og kigger. Rebknuden er hans verden, hvor han spiser, sover og lever sit liv.

Da han for første gang bevæger sig ned fra rebknuden og ud i det ukendte, bliver han klar over, at han ikke er alene.

Med “ER DU OS?” har GLiMT skabt en forestilling, der underholdende reflekterer over vores samtid. Uden at moralisere udfordrer Lars Lindegaard Gregersen sit publikum.

Med sit vilde fysiske udtryk, Henriette Groths poetiske musik og den enestående scenografi, får forestillingen publikum til at reflektere over spørgsmålene: Hvad skaber egentlig din verden? Hvem etablerer grænserne og hvorfor? Og hvor i alverden er vi på vej hen?

Igennem forestillingen bliver 3 historielag flettet sammen: Hans udvikling som person og individ fra barndom til død, hans forhold til sit hjemsted og mødet med “de andre”, og hvordan vi alle forholder os til vores planet.

Pressen skrev:

Se hele artiklen om “ER DU OS?” af Daniela Firescu, teater- og litteraturanmelder fra Romænien. 

“Den poetiske skønhed og visuelle plasticitet af “Er du Os?”, og tilstedeværelsen og den fysiske dominans af forestillingens solo-performer, gør det specielt attraktivt at se det danske kompagni GLiMT´s debut her i Santiago”
El Mercurio, Chile, Pedro Labra Herrera. 1. februar 2013

“Er du Os? er en virkelig imponerende forestilling og en fremragende demonstration af moderne cirkus, der samler diverse scenekunst discipliner i et originalt visuelt digt om en mand og hans verden”
Unpack The Arts, Bulgaria, Valentin Todorov, august 2012

“Det er øjeblikket af ynde når den smukke musik, bevægelse, kunst og fysisk virtuositet bringes sammen og skaber ren følelse. Det er som det siges “L´amor che move il sole e l´altre stelle” (Paradiso XXXIII, 145) fra Dantes Guddommelige Komedie”
Unpack The Arts, Romania, Daniele Firescu, august 2012

”fortællingen rummer et indblik i livet – eksistens – verden”
”Et fantastisk, dygtigt og livgivende skuespil af stykkets ene mand”
★★★★★
 Kulturkongen, Jane Bentholm Hansen 14. august 2012

”Ideen med kloden af tov er enkel og genial, brug af lys – og især lydsiden gør, at vi griner og gyser, er triste og glade, som Lars Gregersen nu ønsker det.”
★★★★★ 
Kulturkongen, Carsten Hansen, 14. august 2012

Video-trailer

 

Galleri

Kontakt GLiMT