August 6, 2019 Jonas Schou Hansen

GLiMT søger praktikant

Vi søger netop nu en ulønnet praktikant til opgaver inden for produktion, kommunikation ogproducent-arbejde, i forbindelse med de kommende projekter ”Vesta” og ”Ilt”.

Som praktikant vil du indgå i vores daglige arbejdsgang, og få hands-on erfaring med en række opgaver der relaterer sig både til de to projekter, og til kompagniets øvrige arbejde. Dine præcise arbejdsopgaver vil komme an på dine kompetencer og interesser.

I løbet af praktikforløbet kommer du til både at arbejde sammen med vores kunstneriske ledere og vores producent.

Periode

Praktikforløbet skal ske i efteråret 2019. ”Vesta” har premiere medio september, og ”Ilt” har premiere ultimo oktober. Den præcise praktikperiode er fleksibel, men mange af opgaverne ligger i august, september og oktober.

Om GLiMT

GLiMT arbejder med at kombinere cirkus, dans og fysisk teater til nye, udfordrende former.

GLiMTs scenekunstneriske arbejde udvikles sammen med hele det kunstneriske hold involveret i de specifikke projekter.

Om projekterne

”Vesta” er en intim oplevelse midt ude i Pinseskoven med historiefortælling, hvor ilden og omgivelserne skaber en tidløs følelse af fællesskab, familie og hjem. Der skabes 2 versioner af forestillingen – én for voksne, og én for skoleklasser. Versionen for skoleklasser skabes i samarbejde med Tårnby Naturskole, hvor historiefortællingen sammenblandes med en naturvejleders fortælling om naturen der omgiver publikum.

Forestillingen spiller i Pinseskoven, Kalvebod Fælled. Læs mere her: www.glimt.info/da/vesta

”Ilt” er en solo-forestilling for børn, der ligger i krydsfeltet mellem fysisk teater, nycirkus, akrobatik, live musik og fortælleteater, og går filosofisk og æstetisk til værk i behandlingen af emnet om saxofoner, luft og åndedræt.

”Ilt” er en co-produktion af GLiMT og ZeBU, og spiller på ZeBU. Læs mere her: www.glimt.info/da/ilt

Ansøgning

Hvis du er interesseret i at blive praktikant, så send en ansøgning, hvor du fortæller os hvem du er og hvorfor du gerne vil være praktikant, og vedhæft et CV.

Ansøgning sendes til producent Jonas Schou Hansen på jonas@glimt.info

Skriv ”Praktikant” i emnefeltet.

Praktikforløbet er ulønnet og kan være del af en uddannelse eller virksomhedspraktik.

Kontakt GLiMT