Dans mig til livets ende

Breve og Boleros fra fortiden…
To trin ind I fortiden, to trin mod fremtiden, mens musikken bevæger os lige nu, og efterlader en trækvind efter vores dans sammen her i rummet.

Premiere 9. november 2018 på Kulturzonen i Tårnby, efterfulgt af turné i Danmark og udenlands.
Spiller på Kulturzonen fredag d. 9. november kl. 19.00 og lørdag d. 10. november kl. 16.30 og 19.00.
Klik her for at booke din billet

Spiller på Traktørstedet ved Naturcenter Amager fredag d. 23. november.
– fælles middag kl. 18.30 efterfulgt af forestilling kl. 20.00. 

Link til booking kommer snart

Dans mig til livets Ende er en fest! En hyldest til glæde og social samvær.

Gæsterne starter på den første time i Cumbiaens dans. Værtinden byder velkommen og musikeren spiller op. Gæsterne – publikum – danser sammen, mens værtinden fortæller om sin bedstefar, der var postbud, og som hun mistede for længe siden.

Historier, dans og breve flettes sammen, og gennem fysiske udtryk, dans, tekst og live musik tager vi af sted på en undersøgelse af forskellige tiders former for kommunikation. Ældre tiders fysiske møder, senere tiders breve, og moderne tiders virtuelle kommunikation.

Og kløfterne, der opstår mellem generationerne gennem deres forskellige kommunikationsformer (snapchat for en aldersgruppe, facebook for en anden, og for den ældre generation, skrevne breve?).

Når jeg danser med nogen behøver jeg ikke kende den persons historie, det eneste jeg har brug for er at have tillid. At føle at vi begge vil det samme, nemlig at nyde at danse ’al ritmo de la musica’.

Og gennem dansen genfindes en kommunikation alle generationer kan være fælles om.

Social dans var engang et mødested, hvor generationer kunne blandes og kommunikere frit – verbalt og fysisk. Folk mødes et sted for at danse til musik, der forbinder dem med hinanden.

I det øjeblik, igennem en fysisk dialog, kan man dele glæde, dele hvad musikken og dansen gør ved en, og nyde livet. Dette er det øjeblik i samfundet, hvor man kan glemme problemer og konflikter, efterlade dem uden for døren, og bare have det godt sammen med familie, naboer, kollegaer og samfundet rundt om en.

Det er i øjeblikke som dette at mange relationer og venskaber opstår.

Forestillingen giver familier får chancen for at have det sjovt sammen, og et fælles rum hvor man kan være sig selv.

For hvor er disse sociale samlinger på tværs af generationer i dag? Hvor har de kommende generationer muligheden for at mødes fysisk? De sociale mødesteder bliver gradvist mere og mere opdelt efter alder og generationer, og selvfølgelig på sin vis mere og mere virtuelle.

Teknisk rider

Klik her for at downloade teknisk rider

 

Galleri

Instruktør, danser og performer:
Camila Sarrazin

Musiker:
Michael Miño

Scenografi og lysdesign:
Camila Sarrazin

Konsulent:
Lars Lindegaard Gregersen

Producent:
Jonas Schou Hansen

Samarbejdspartnere:
Traktørstedet Vestamager, Helsingør Teater, Sydhavns Teater, Odsherred Teater, Den Fynske Opera, Limfjordsteatret, Teatret Masken, Bora-Bora, ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation

Støttegivere:
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Oticon Fonden, Louis-Hansen Fonden

Kontakt GLiMT