november 2, 2018 Redaktør

Premiere på “Dans mig til livets ende”

Om blot en uge er der premiere på vores næste forestilling, “Dans mig til livets ende”, som er en anderledes danseoplevelse med latinamerikanske rytmer, dans og en bedstefars breve.

I selskab med live musiker Michael Miño og Camila Sarrazin, GLiMTs ene kunstneriske leder, kan du tage til en time i den latinamerikanske dans “Cumbia”. Og mens gæsterne – publikum – lærer at danse sammen, åbner lærerinden op og begynder at fortælle om hendes liv og hvorfor hun er der med dem.

Langsomt bliver publikum hevet ind i en fortælling om rejser, breve, glæder, savn og om hendes bedstefar, det danske postbud, der har præget hende den dag idag.

Forestillingen får premiere 9. november 2018 på Kulturzonen i Tårnby, og spiller herefter bl.a. på en række plejehjem, et pensionisthus og et daghjem i Tårnby Kommune.

Her kan du se hvor og hvornår du kan se forestillingen: 

Kulturzonen, Nøragersmindevej 90, 2791 Dragør
Fre 9/11 kl. 19.00
Lør 10/11 kl. 16.30 & 19.00
Klik her for at booke din billet

Toldkammeret, Helsingør Teater, Havnepladsen 1, 3000 Helsingør
Tor 15/11 kl. 17.00 & 19.30
Klik her for at booke din billet

Traktørstedet ved Naturcenter Amager, Granatvej 20, 2300 KBH S
Fre 23/11 – fælles middag kl. 18.30 efterfulgt af forestilling kl. 20.00
Klik her for at booke din billet

Den Fynske Opera, Filosofgangen 19, 5000 Odense
Lør 8/12 kl. 16.00 & 19.30
Søn 9/12 kl. 14.00 & 17.00
Klik her for at booke din billet

Klik her for at lære mere om forestillingen.

Kontakt GLiMT