marts 31, 2017 Redaktør

Premiere på DET DER ER TILBAGE

DDET_bredformat

Den 20. april får DET DER ER TILBAGE premiere i kirkesalen i det gamle Skt Elisabeth Hospital på Amager – det hedder i dag Psykiatrisk Center Amager, og ligger på Hans Bogbinders Allé 3, 2300 KBH S.

Det der er tilbage” er en anderledes teateroplevelse, som udforsker det der er tilbage efter nogen, der stod en nær, er gået bort. En performer og en operasangerinde tager publikum med på en intim rejse gennem det der er tilbage af nogen: Sammen går vi gennem en tunnel strikket sammen af et livs efterladenskaber – gennem objekterne, minderne og historierne. Og vi oplever på egen krop kærligheden for den person der er gået bort, og længslen, og tabet.

Premieren finder sted d. 20 april 2017, kl. 18:00.

Forestillingen spiller d. 20. april – 11. maj, tirsdag-lørdag kl. 18:00 og 20:00.

Billetter kan bookes gennem www.teaterbilletter.dk – bemærk at der er ekstremt begrænset plads, så husk at booke billet, før der ikke er flere tilbage.

Vær opmærksom på at der ikke er publikumssæder til forestillingen – publikum går gennem dele af forestillingen, og man får mulighed for at sætte sig periodisk.

For de, der ikke har mulighed for at se forestillingen når den spiller på Amager, kommer forestillingen også på turné i september 2017 – mere nyt om det kommer på denne side i løbet af foråret: www.glimt.info/da/det-der-er-tilbage

Kontakt GLiMT